Det nye TV signal.

Det nye TV signal.
published by hans on Tue, 01/04/2011 - 19:03
danske tv systemer

Danske forhold.

<br><br>Når de analoge antenne-signaler i Danmark lukkes november 2009 skal alle, der modtager tv via antenne - men kun disse - have en digital-modtager efter DVB-T eller den kommende DVB-T2 standard, for fortsat at kunne se dansk tv.

De nuværende analoge sendere lukkes. Overgangen pr. 1 november 2009 fra analoge til digital tv vedrører kun tv udsendt fra en tv-mast til en almindelig antenne. Kabel-tv og satellit-tv er ikke teknisk berørt heraf.

Der vil samtidig komme mange flere digitale tv-kanaler via antenne, idet der også pr. november 2009 åbnes 4 nye MUX'er. En af de nye MUX'er vil sende ukodet; medens modtagelse af programmer fra de 3 andre MUX'er forventes at kræve betaling via et kort. Frem til november 2009 har man, for at lette overgangen og for at gøre DR2 landsdækkende, valgt at sende både analogt og digitalt.

Teknisk Almindelige mastebaseret analog tv ligger i VHF- (Very High Frequency) og UHF- (Ultra High Frequency) frekvensbåndet. Man indstiller sin tv-modtager på den tv-kanal, man ønsker at se. Digital tv DVB-T (Digital Video Broadcasting-Terrestrial) bliver udsendt på UHF-frekvensbåndet (kanal 21-69).

Det er dog også muligt at anvende VHF bånd III, hvor de fleste lande har fået tildelt kanaler til en MUX ( kanal 5-12), men det anvendes ikke endnu. På én analog kanal kan der ligge en MUX (Multiplex). En MUX kan for eksempel indeholde tre-fire tv-kanaler i samme kvalitet, som vi kender fra den analoge verden (7-8 MHz).

Den kan også anvendes til én HDTV-kanal i MPEG-2 (19-20Mbit/s) eller to HDTV-kanaler i MPEG-4 (8-10Mbit/s). Der kan i de fleste europæiske lande kun være syv MUX'er på hele UHF-båndet, da der skal være en vis kanaladskillelse for at undgå overlapning af signalet kanalerne imellem og landene imellem.

For at modtage DVB-T skal man have en digital modtager, som kan være indbygget i fjernsynsapparatet eller i en PVR, en 'personlig video recorder' (digital harddisk optager til privat brug). Tuner til modtagelse af hhv. kabel med DVB-C og satellit med DVB-S/S2 er som regel placeret i eksterne bokse. En digital modtagerboks betegnes en 'set top boks' STB, uanset om den er bygget til at modtage fra en antenne, et kabel, eller fra en parabol. DVB-T er mindre antennekrævende end analogTV.

Mens man med analogTV skulle investere i en dyr antenne-installation for at få et godt billedkavalitet kan man med DVB-T ofte opnå perfekt billedkvalitet på en stueantenne placeret i en vindueskarm. I København er det muligt i de fleste boliger indenfor 10km fra Gladsaxe senderen. Enten har man signal -med fuld kvalitet- eller nul signal. På grænsen mellem de 2 situationer kan man dog opleve et ustabilt signal som falder ud under dårlige vejrforhold (tordenbyger).

Transmissions standarder for digital TV i Europa Almindeligt digitalt tv udsendes efter forskellige standarder afhængigt af det transmissionsmedie, der anvendes. I modsætning til analogt tv hvor signalerne i kabel og fra en tv-mast er identiske, så skal digitale modtagere være bygget til den type signal, som de skal modtage. Der kan normalt ikke omsættes mellem signaltyperne uden betydelige omkostninger. Mange antenneforeninger overvejer dog alligevel at anskaffe sådant udstyr.

Omsætning fra DVB-T/T2 eller fra DVB-S/S2 til DVB-C/C2 er teknisk set langt det letteste. Udover omkostningerne og de tekniske problemer skal rettighedshaverne normalt også give deres tilladelse. En sådan tilladelse er ikke altid let af opnå. * DVB-T bliver sendt via TV mast. * DVB-T2 bliver sendt via TV mast.

Kommende standard (ETSI 20-6-2008). Modtagere forventes i forretningerne fra 2 halvår 2009 (ang. teknik se den engelske wiki) * DVB-C bliver sendt via kabel-tv. * DVB-C2 bliver sendt via kabel-tv. Kommende standard ( 2008/2009). Ibrugtagning afhænger af kabel operatørene ( Stofa/youSee mfl.) * DVB-S bliver sendt via satellit. * DVB-S2 bliver sendt via satellit.

Ny standard, anvendes endnu mest til HDTV-kanaler. Det er typisk således, at en modtager der kan modtage fx DVB-S2 også kan modtage DVB-S udsendelser; men det omvendte er ikke muligt. Ligeledes vil de kommende DVB-T2 og DVB-C2 modtagere kunne modtage de nuværende signaler; medens de nuværende modtagere ikke vil kunne modtage de nye signaler. Medens der er uhyre meget 'kanal-kapacitet' i kabelanlæg og fra satelliter, er der kun plads til et meget begrænset antal kanaler fra tv-master. Samtidig udsendelse - efter både den ny og den gammle standard fra en tv-mast - vil således beslaglægge så stor en kapacitet, at det i praksis må fravælges.

Bemærk, at DVB standarderne ovenfor nok oprindeligt er bygget for at kunne sende tv/video; men egentligt kun omhandler kodning af en eller flere digitale bit-strømme ind i et VHF, UHF eller Ku bånd radiosignal sende dette til mange modtagere. Ud fra radiosignalet kan modtageren gendanne bit-strømmen fejlfrit. Hvad bit-stømmen betyder eller kan bruges til - tv/radio/video/lyd/undertekster/teksttv/podcast mv. - er helt udenfor DVB-x/x2 standarderne ( se nedenfor om MPEG-2 og MPEG-4 ).

Ofte er DVB-x/x2 modtageren og MPEG-2/4 dekoderen indbygget i samme boks; men fx en USB DVB-T tuner til en PC er en ren DVB-T modtager. Alt billed- og lydbehandling overlades til PC'en og evt. dennes grafik- og lydkort. Udviklingplanerne for den kommende DVB-C2 standard for transmission via kabel er pr 18 februar 2008 blevet udsendt af dvb.org. Alle der mener at kunne bidrage med teknologi til DVB-C2 skal inden 16 juni 2008 indsende forslag til den tekniske arbejdsgruppe omkrig DVB-C2.

Derefter vil forslagen blive undersøgt, simuleret og hvis udvalgt indskrevet i standardforslaget. Dette forventes at pågå indtil 31 december 2008, hvorfor standardforslaget kan forventes tidligt i 2009. Der går typisk yderligere mindst 12-18 måneder før udstyr kan leveres til forbrugerne; men om det går så hurtigt afhænger helt af kabelleverandøren - i Danmark youSee, Stofa mfl. DVB-C2 Call for Technologies Billed- og lydkomprimering Da både lyd- og især videosignaler indeholder uhyre mange informationer, når de optages af kamera og mikrofon, er det nødvendigt at komprimere disse signaler meget kraftigt før de udsendes.

De anvendte standarder er * MPEG-2 for video * MPEG-4 for video MPEG-4 kan komprimere meget bedre end MPEG-2. Samme kvalitet video kan med MPEG-4 komprimeres til ca halv data-mængde af MPEG-2. MPEG-4 er desuden bedre til at komprimere bevægelser i tv-billedet, hvilket bla. til sportsudsendelser er en stor fordel.

Den bedre komprimering vil betyde, at der på sigt kan sendes op mod dobbelt så mange programmer i hver MUX. I modsætning til MPEG-4 filer der hentes fra eks. internettet, er TV broadcast afhængig af at komprimeringen foregår i realtid. Disse 'realtime-encodere' forventes i løbet af 2008 at være så gode at man kun skal bruge halvt så meget båndbredde i forhold til MPEG-2. Indtil da er der ca. 15% båndbredde at spare ved at bruge MPEG-4.

Det er imidlertid ret vanskeligt at MPEG-4-komprimere meget og samtidig gøre det hurtigt nok til 'live' tv udsendelser. Der har derfor været en vis forsigtighed med at anvende MPEG-4. Norge har dog som et af de første lande valgt udelukkende at anvende MPEG-4-komprimering. MPEG-4 findes i mange varianter, for almindeligt tv anvendes en 'part 10' variant, der også betegnes H.264 eller Advanced Video Coding - AVC. Indenfor denne variant, findes desuden mange 'profiler'.

Det er helt afgørende at den udsendte MPEG-4 variant og profil kan forstås af modtageren. Her er det igen sådan at modtagere, der kan understøtte de nyere og højere profiler også kan anvendes med de lavere og/eller ældre profiler. Lyden komprimeres uaghængigt at billedkomprimeringen. Oftest anvendes MP2-lydkodning, en forgænger til de kendte MP3-lydfiler. MP2 kan give ganske rimelig lydkvalitet, hvis der ikke komprimeres ret meget f.eks. udsendelser med 256 kbps.

Den nyeste lyd komprimering, som anvendes ved digitale tv-udsendelse, betegnes HE-AAC og kan give en meget god lyd selv med en kraftig komprimering (128 kbps og lavere). I Norge anvendes HE-ACC lyd til DTT. I Danmark anvender TV 2 Dolby Digital som lydkomprimering på DTT nettet. Egentlig kvalitetslyd i flere kanaler - koncertkvalitet - kræver dog mellem 400 og 500 kbps ifølge de seneste test hos EBU.

Den danske MUX1, der fra april 2006 har sendt DR1, DR2, TV2 og tegnsprogsprogrammer sender i DVB-T standard, komprimerer med MPEG-2(med MP2-lyd). Den vil senest overgå til MPEG-4-komprimering i 2012. De pr. 1 november 2009 kommende 4 nye MUXer skal alle anvende MPEG-4-komprimering; men de endelige profilparametre kan ikke forventes fastlagt før tæt på startdato. TDC, nu youSee, begyndte at sende digitalt kabel-tv i 1998.

Deres DVB-C STB betegnes i salgsmaterialet som en 'Selector'. Stofa har et lignende produkt.

Af. Hans-Henrik Grüner-Pedersen

 

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer